For at skabe mere opmærksomhed og tilstedeværelse i din hverdag handler det om at du begynder at tage nogle små pauser i løbet af dagen. At du simpelthen stopper op et øjeblik og derved sætter ‘autopiloten’ på standby. De små vigtige pauser i løbet af dagligdagen træner din evne for at være mere til stede og nærværende.
- Sæt en timer (alarm) til at ringe hver eller hver anden time – det skal naturligvis være realistisk i forhold til din hverdag. Når timeren ringer, så stopper du op et øjeblik. Slip det du måtte være i gang med og træd et skridt tilbage. Tag 3 dybe vejrtrækninger inden du så fortsætter din gøren.
- Midt på dagen tager du 5-10 minutters pause, alt afhængig af hvad der er muligt for dig. Find et sted hvor du kan sidde uforstyrret et øjeblik. Blot sid stille – uden telefon og computer og oplev et øjebliks total væren.
- Når du bevæger dig fra en kontekst til en anden kontekst i løbet af dagen, så hold en lille pause. Når du kører fra hjemmet om morgen til arbejdspladsen, så hold en lille pause. Når du skal fra et møde til et andet møde, så hold en lille pause. Når du skal fra arbejdspladsen til hjemmet, så hold en lille pause. I pauserne lader du din opmærksomhed hvile på din vejrtrækning. Stille og roligt tæller du vejrtrækningen. Ved indånding 1, udånding 2, indånding 3 og hele vejen op til 21.
3. marts 2017 @ 22:04
Ja tak det vil jeg rigtig gerne modtage
23. marts 2017 @ 23:16
Ja tak det vil jeg meget gerne modtage